Carsten Vagn-Hansen

Læge, sundhedskonsulent

Fibromyalgi                                                                          28-2-2008

Fibromyalgi er en sygdomsenhed, en art muskelgigt, som forvirrer lægerne, da der ikke er ret mange sikre objektive forandringer. Efterhånden er der dog ved at blive beskrevet ting, der er målbare og ændrede ved sygdommen. Det er ikke nogen ny sygdom, men flere og flere får den tilsyneladende. Den hører hjemme under gigtlidelserne. Det er en kronisk lidelse, der især rammer kvinder mellem 30 og 50 år. Mænd kan dog også få den. 

Hovedsymptomerne er brændende, sviende smerter i musklerne, nedsat muskelkraft, kroniske smerter i senehæfter og evt led. Der findes rundt omkring på kroppen 18 særlig ømme punkter, kaldet tender points, og 11 af disse skal være udtalt ømme ved tryk på dem. Smerterne skal sidde i begge sider af kroppen og både ovenfor og nedenfor taljen. 

Der er typisk udtalt træthed, stivhed og søvnen er dårlig. Desuden er der en række ukarakteristiske symptomer som svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lydfølsomhed, problemer med hukommelsen og koncentrationen, kvalme, maveproblemer med diaré eller forstoppelse, vandladningsproblemer, dårligt immunforsvar, hedeture, hjertebanken, indre uro og stress/angst. Disse symptomer optræder både enkeltvis eller flere ad gangen og er ikke til stede hele tiden. Symptomerne kommer i bølger, med gode og dårlige dage.

Fibromyalgiramte har ofte flere daglige vandladninger (smertefrie) og natlige vandladninger end normalt (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125: 14 og17-19). Det svarer til, at man de seneste ti år har kunnet konstatere forskellige former for dårlig funktion af det ubevidste nervesystem hos fibromyalgiramte. 

Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, sandsynligvis er der flere forskellige. Noget tyder på, at omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen er forstyrret, og der lader også til at være en nedsat mængde af aminosyren tryptofan i blodet. Søvnforstyrrelser medførende ændringer i kroppens hormonbalance og det ubevidste nervesystem kan også være en forklaring. Man har også villet forklare det med psykologiske årsager, men undersøgelser har vist, at de psykiske forandringer kommer efter de andre, altså på grund af sygdommen.

Der er en række andre lignende tilstande, fx træthed efter virussygdomme, kronisk træthedssyndrom og kronisk smertesyndrom, der kan minde om fibromyalgi, og forandringerne kan også være en følge af fx hypermobilitet (“løse led”), bindevævssygdomme, andre  muskelsygdomme, for lavt stofskifte og forstyrrelser i kalkomsætningen i kroppen.

Flere undersøgelser har peget på, at der kan ligge en systemisk blodinfektion med mycoplasma bag fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Der er dog ikke vist nogen klar sammenhæng mellem disse sygdomme og mycoplasma, men tre forskningsgrupper har vist en overhyppighed af systemisk mycoplasmainfektion ved de to sygdomme. Der kan derfor være grund til at undersøge for dem og behandle mycoplasmainfektionen, hvis den findes, fx med doxycyclin. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 2, 2004; 124: 203-5). 

Noget kunne tyde på, at der bag fibromyalgi ligger en dårlig fordøjelse med en forstyrret tarmflora, der sammen med mangel på visse ting, fx svovl, til sammen kan medføre en utæt tarmslimhinde. Hvis maden så ikke nedbrydes ordentligt, især proteinerne (æggehvidestofferne), så kan der smutte små stumper af protein ind gennem den utætte tarmslimhinde og ind i blodet, hvor der så vil blive dannet antistoffer mod dem. Desuden virker nogle af de små stumper protein som peptider – hormonlignende stoffer, der kan virke som exotoksiner – giftstoffer – for især nervesystemet. 

Utæt tarm skyldes ofte en overvækst af candidasvampe i tarmkanalen. Det medfører, at svampene danner et mycelium (rodnet), der klistrer sig til tarmslimhinden og gør den utæt. Samtidig danner svampene gifte, der medfører træthed, muskelsmerter, hovedpine etc. 

Candidasvampe trives med sukker, slik, hvidt mel og anden raffineret kost, og vil man af med den, er det vigtigt at undgå sukker, franskbrød og anden raffineret mad. Læs mere om candida i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gad 2005). 

Man har især mistanke til proteiner fra mælk og gluten fra hvede og andre kornsorter. Det er vigtigt at holde øje med, hvad man har spist og drukket, før symptomerne forværres. Det kan give et fingerpeg mod, hvad man ikke kan tåle. Det kan være en god idé at spise efter sin blodtype, så man undgår ting i kosten, som ikke egner sig for en. 

For at få tarmslimhinden tæt og fin igen er det godt at tage et tilskud af effektive mikroorganismer i form Vita Biosa  Start med 25 ml et par gange dagligt i en måneds tid. Derefter fx en spiseskefuld dagligt. 

Desuden virker svovl i form af methylsulfonylmethane – MSM – godt på tarmslimhinden og mod allergi. To gram to gange dagligt. Mere end 5 gram to gange dagligt har ikke nogen effekt, og man skal begynde med en lille dosis. Det er et naturligt og uskadeligt stof, selvom det kan give lidt hovedpine i begyndelsen, hvis man tager for meget. Man kan købe det som teknisk pulver i helsekostforretninger, og det er fint både til udvortes (i cremer) og indvortes brug. Hvis man hellere vil have det som kapsler, så se nedenfor. MSM har også en selvstændig smertedæmpende funktion. Det er godt for brusk, ledfunktionen og bindevæv samt for tarmfunktionen mm. Det kan i Danmark fås fra bl.a. Panacea Helse, tlf. 4827 7110, eller fra Sverige på dansk tlf. 4052 4015 (Golden Health. De snakker dansk).

Hvis man tager blodfortyndende medicin, skal man være opmærksom på, at MSM evt. kan ændre på virkningen af denne medicin, så der skal kontrolleres ekstra den første tid og evt. ændres på dosis af den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar).

Det er en god ide at tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend. 

Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. 

Ved fibromyalgi og i det hele taget er det vigtigt at bevare en god kropsholdning. Det vil blandt andet sige at holde ryggen rank, med de rigtige krumninger. Derved vil man få et langt bedre åndedræt. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og ernæring af muskler og sener, når man har den rigtige holdning med de naturlige krumninger. Ryggen har også stor betydning for kroppens organer, der får signaler fra ryggen. En god hjælp til at få en ordentlig holdning er at snakke med en dygtig fysioterapeut, en Mensendieck terapeut eller en posturolog. Det er også godt at bruge MBT sko (Masai Barefoot Technology).

Svækkelsen af musklerne beror blandt andet på en dårlig funktion af cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Her kan blandt andet Q10, fx 100-200 mg dagligt, og L-carnitin, 500 mg 2-3 gange dagligt være en god hjælp. Q10 er et kraftigt antioxidant, og L-carnitin er med til at sikre tilførsel af de livsvigtige fedtsyrer til mitokondrierne. 

Behandlingen af fibromyalgi er ikke let. En god hjælp kan være behandling med medicin mod depression, der hjælper på både smerter og søvnforstyrrelser. En nyere undersøgelse har vist, at kombinationen af 20 mg fluoxetin (“lykkepillen” Fontex) om morgenen, og 25 mg amitriptylin (kendt som bla. Saroten, et af de “gammeldags” midler mod depression) er bedre end at give kun et af præparaterne. Disse lægemidler kan dog medføre mange bivirkninger, så før man forsøger med dem, vil jeg dog anbefale, at man forsøger med et præparat med prikbladet perikum - hyperikum, også kaldet “den grønne lykkepille”, fx Velzina eller Calmigen. 

I USA er lægemidlet pregabalin (Lyrica) blevet godkendt til behandling af smerter ved fibromyalgi. Lyrica kan også have mange bivirkninger. 

En belgisk læge, Dr. Rudy Proesmans, behandler patienter med svær fibromyalgi med       200-600 mg litium carbonat dagligt og tilskud af omega-3 fedtsyrer /fiskeolie, hørfrøolie). Litium er på recept. Der er sjældent bivirkninger ved denne lave dosis af litium, men saltfattig kost, behandling med vanddrivende midler og gigttabletter af typen NSAID nedsætter udskillelsen af litium, hvilket kan øge indholdet i kroppen og risikoen for forgiftning.  Det samme gælder for blodtryksmidler af typen ACE-hæmmere, samt stoffet metronidazol. Epilepsi- og smertemidlet karbamazepin samt calciumblokkerne verapamil og diltiazem kan øge litiums giftighed. Der optræder også hyppigere bivirkninger sammen med SSRI præparater (”lykkepiller”), fx Fontex. 

Aminosyren 5 hydroxytryptofan – 5-HTP – der er forstadiet til humør-signalstoffet serotonin, har ved undersøgelser vist sig at virke mindst lige så godt som antidepressiv medicin, fx fluoxetin eller de ældre midler mod depression, og 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Dosis af 5-HTP er 50 mg tre gange dagligt, evt. stigende efter to uger til 100 mg tre gange dagligt. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer. 5-HTP kan bl.a. købes via Internettet på www.Nutrion-Trade.co.uk eller via tlf. 5932 1074. 

Individuelt tilrettelagt, hensyntagende og blid træning, fx i varmtvandsbassin, har også vist sig at hjælpe noget.  Træning af kropsbevidstheden, fx ved Mensendieck gymnastik, og at lære udspænding og afspænding kan også give et bedre funktionsniveau og gøre livet mere tåleligt samt give større smertetolerance. Hovedprincippet er som ved al anden gigt at bevæge uden at overbelaste.

Små gåture, stavgang (skal læres rigtigt), de kinesiske gymnastikformer Tai-Chi eller Qi Gong, cykling og saunabesøg kan være forsøget værd. Man skal lade være med at sove, sidde, stå eller gå for længe ad gangen og endelig ikke overbelaste, heller ikke de dage, hvor man har det godt. Dans er også en god form for motion. Både musikken og dansen virker smertestillende. 

Kosten skal være sund og varieret. Et tilskud af B-vitaminer (især B6 er vigtigt) og magnesium sammen med en sikring af en tilstrækkelig tilførsel af aminosyren tryptofan (findes særlig i byg, hvede, Camembertost og kvark) er vigtigt. B-vitaminerne er meget centrale i kroppens funktioner som hjælpe- eller formidlingsstoffer, og tager man et B-vitamin, skal man også tage en bred kombination af de andre, fx som et B-vitamin kompleks. En kombination af ingefær og en god dosis C-vitamin har hjulpet mange. 

D-vitamin, der ikke kun et et vitamin, men også et hormon, har stor betydning for ikke alene knoglerne, men også for immunsystemet, hjertet og mange andre funktioner. En undersøgelse i USA af 150 mennesker med stærke muskel- og knoglesmerter viste, at samtlige havde svær mangel på D-vitamin. Ved tilskud af D-vitamin lindredes eller fjernedes smerterne.

Behovet for D-vitamin er mindst 50 mikrogram dagligt (2.000 enheder), og det bør være D3-vitamin, der er den naturlige form, som ikke skader i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Det er det kunstige D-vitamin, der kan give afkalkning af knoglerne og tilkalkning af nyrerne. Jeg vil ved fibromyalgi anbefale mindst 100 mikrogram dagligt.

Det er kun i de to sommermåneder, at danskerne selv danner nok D-vitamin ved at få lys på huden. Man kan købe D3-vitamin som tabletter på 10 mikrogram (Naturdrogeriets).

Det er en god idé at tage Chlorella (”Den grønne Perle”), to kapsler tre gange dagligt, da Chlorella indeholder værdifulde stoffer, blandt andre glukosamin, og er god til at udrense kroppen for giftige stoffer, som for eksempel kviksølv. (Phytother Res. 2000 May; 14(3): 167-73, Altern Ther Health Med. 2001 May-Jun; 7(3): 79-91).

Forgiftning med tungmetaller, fx kviksølv, kan medføre mange af de samme symptomer som fibromyalgi.

Homøopatisk behandling i høje fortyndinger og individuelt tilpasset har i en undersøgelse vist sig at kunne bedre fibromyalgi og livskvaliteten (Rheumatology, 2004).

Noni-juice indeholder stoffer, der blokerer for smerter på samme måde som de lægemidler, der kaldes gigttabletter (NSAID-stoffer, COX2-hæmmere), men uden disses bivirkninger. Noni indholder også andre vigtige stoffer, der kan gavne ved fibromyalgi, blandt andet serotonin og sunde sukkerstoffer.

Hjernefunktionen kan trænes ved meditation, yoga eller autogen træning, kreativitet,

daghøjskoler og private diskussionsklubber.

Smerter skal sættes på plads, så de ikke fylder for meget, og i denne forbindelse kan kognitiv adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, evt. hypnose, hjælpe fibromyalgiramte til at få et bedre liv.

Musik er som nævnt udmærket smertestillende.

Mod smerter kan curcumin fra gurkemejerodpulver virke udmærket og lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen. Dosis skal være omkring et gram 2-3 gange dagligt. Kan købes som bl.a. Curcumin Forte, Curcumin (tlf. 5932 1074), Turmeric, Curcuma longa, Curcur m.fl.

Andre muligheder er ingefær eller djævleklo, gerne som nævnt i kombination med C-vitamin., forsøges. Ved stærkere smerter evt. en kombination af paracetamol og kodein.

Elektroakupunktur har vist sig at kunne lindre en del ved fibromyalgi.

Transkutan nervestimulation - TNS - hjælper også nogen godt. Man kan enten bruge et TNS-apparat, hvor to ledninger sættes fast på huden med en lap, og der sendes så en svag strøm gennem en del af kroppen. Mange mennesker har et sådant apparat liggende, fx Slendofit, der blev solgt som slankehjælp. Man kan også anvende den lille håndholdte Pain Gone R, der kan købes for 299 kroner hos Matas. Ved at trykke i den ene ende, dannes der en spænding på 16-18.000 volt, men næsten ingen strømstyrke (ampere), så det gør ikke ondt at bruge den. Man sætter spidsen mod de ømme punkter og trykker 25 gange hvert sted, og det kan man gøre så tit og ofte, som det er nødvendigt. Flere med fibromyalgi har haft meget glæde af at bruge Pain Gone.

En ny mulighed er at bruge magneter og magnetfeltbehandling. Alt i universet, også vores krop, vibrerer, svinger, og sygdom er forbundet med forkerte vibrationer, som også kan være opstået på grund af skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel mikrobølgeovne og vores mange elektriske apparater (fjernsyn, clockradio, køkkenmaskiner, hårtørrer, stereoanlæg mm.). Det er derfor godt at holde afstand til disse apparater eller slet ikke bruge dem.

Magneter kan genskabe de rigtige vibrationer og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Magneten skal blot være stærk nok. Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi.

Man kan bruge faste magneter, som klæbes fast med tape på det sted, der skal behandles, og man kan købe madrasser eller topmadrasser med magneter. Man kan også købe dyner og hovedpuder med indbyggede magneter (Nikken, Vello). Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ.

En anden mulighed er pulserende magnetfeltterapi, som normalt kan fås på energimedicinske klinikker.

Det er en god idé at mødes med andre, der har fibromyalgi. Der findes to hovedmuligheder:

Fibro Netværk Danmark, Dansk Fibromyalgiforening, og Gigtforeningen tlf. 3131-1213.

Gigtforeningen har fibromyalgigrupper flere steder i landet.

Frederiksberg Hospital er det sted i landet, hvor der forskes mest i og vides mest om fibromyalgi.

En engelsk undersøgelse har bekræftet værdien af motion i behandlingen af sygdommen fibromyalgi. I undersøgelsen deltog 132 fibromyalgiramte, der blev tilfældigt fordelt til enten at få et individuelt tilpasset træningsprogram eller et stræk- og afspændingsprogram. Motionen bestod for det meste af gang i trædemølle og cykling på motionscykel, hvor deltagerne blev opmuntret til at øge mængden af motion så meget, som de kunne klare. Begge grupper mødtes i hold på 18 deltagere to gange om ugen i tolv uger. De blev alle oplyst om fibromyalgi og værdien af motion og fik hver uge en ny brochure med omtale af forskellige sider af deres sygdom. Deltagerne fortsatte med at tage deres medicin ved starten af studiet. De blev fulgt gennem et år, svarede på spørgeskemaer og blev undersøgt før behandlingen, lige efter afslutning af behandlingen og ved seks og tolv måneder.

Ved starten klarede deltagerne i motionsgruppen almindeligvis to motionsperioder med en varighed af seks minutter. Ved tolv uger klarede de to perioder på 25 minutter ved en intensitet, der fik dem til at svede let, mens de stadig let kunne snakke sammen i hele sætninger.

Sammenlignet med afspændingsgruppen havde motionsgruppen klart flere deltagere, der vurderede sig selv til at have fået det meget bedre eller rigtig meget bedre efter tre måneders forløb (24 ud af 69 mod 12 ud af 67). Den gavnlige virkning af motion holdt sig eller blev bedre efter et års forløb, hvor færre af motionsgruppens deltagere opfyldte kriterierne for fibromyalgi, og deltagerne havde også en større nedsættelse i antallet af ømme punkter og andre symptomer ved fibromyalgi.

Forskerne konkluderer, at foreskrevet gradueret motion er en enkel, billig og effektiv behandling for fibromyalgi. Det fremgår også, at den foreskrevne motion kan iværksættes i nærsamfundet af personlige trænere, der ikke har tidligere erfaring med behandling af syge mennesker. (Kilde: BMJ Vol 325, 27 july 2002: 185-87).